LYDIGHEDSTRÆNING.

Vi træner lydighedstræning i Amagerlands Agility og Lydighedscenter, fordi det er sjovt og udfordrende.

Træningen bunder i DKK's lydighedsprogrammer, men afveksles af lidt trickstræning og til tider lidt rally lydighed.

Vi bruger klikker i træningen, hvilket have et helt afsnit for sig - klik her

Hvis man går til konkurrencer, starter man i klasse 1, der er begynderklassen, når den er bestået med en 1. præmie, rykker man op i klasse 2, og derefter til klasse 3. Når man har fået 1. præmie i klasse 3 hele tre gange, bliver hunden lydighedschampion - eller lydighedsmester, hvis den ikke har en DKK stambog.

Hvis man bliver meget bidt af lydighedssporten kan man fortsætte i eliteklassen, hvor hunden kan blive elitelydighedschampion, og hvor folk konkurrerer på at være bedst i de små detaljer - hvilket kan være ret imponerende at se på.

Programmerne vi træner efter kan hentes via Dansk Kennel Klub's hjemmeside, klik her: DKK LP regler.

Hvis man er meget nysgerrig omkring lydighed og måske allerede bidt af det - findes der en fin mailinggruppe for lydighedsfolket, klik her: LP mailinggruppe.

 

 

  Kinza i et perfekt klasse 3 spring.