Kinza er en dejlig og til tider lidt skør toller-retriever. Hun er fantastisk til at lære nye tricks og meget dygtig til agility. Hun ELSKER at træne.

Hvorfor en toller? Allerede langt inden jeg var færdig med min uddannelse vidste jeg at jeg ville have en hund - og da kæresten var blevet overtalt (hvilket han er lykkelig for idag) gik den store jagt på valg af hunderace. Jeg var overbevist om at jeg ville træne meget med den - men havde nok alligevel ikke troet at det ville blive SÅ meget - så jeg ville have en samarbejdsvillig hund. Første ønske var en border collie - men da vi boede i en 2-værelses og jeg skulle starte fuldtidsarbejde når jeg var færdig - var jeg bange for at få en border, der gik på væggene. For tænk hvis jeg ikke blev så hooked på alt det hundetræning, som jeg forestillede mig. En toller har også stort energi behov, men de holder trods alt ikke så længe som en border gør. Så som min første hund har Kinza været perfekt - men jeg vil nok advare nogle om at tollere altså også kræver en del aktivering - og er kun rigtig tilfreds med minimum 1 ordentlig løbetur om dagen - uden snor! Og kan finde det enormt kedeligt at få maden i skålen, når man først har prøvet at søge efter sin mad eller lave tricks for maden.

Tolleren kan godt være en hel del reserveret - forstået på den måde at de ikke kan se pointen i at hilse på fremmede mennesker - det er naturligt og sådan må de gerne være. Kinza har dog været lidt for reserveret - eller snarere tenderende til sky. Hun var sådan siden hvalp, hvilket er lidt underligt, da jeg ved at opdrætteren gjorde et stort arbejde for at socialisere hende og jeg naturligvis fortsatte så snart jeg fik hende. Dette er også en af grundene til at hun er steriliseret, da jeg ikke ønsker at hun giver sådan en skyhed videre. Det er blevet meget bedre og mange kan næsten ikke forstå hvad jeg snakker om  - især på træningsbanerne, hvor hun er så glad at hun hilser på de fleste.

Kinza's bedste element er vand! Hun er en toller med enorme instinkter - og da jeg ikke har trænet jagttræning med hende, kan hun til tider være ret ustyrlig omkring vand. Hun ELSKER at vandapportere - og er også meget dygtig til det - men det bliver som regel med lyd på - hun piber hele vejen ud til apporten - af ivrighed. På billedet er hun sammen med Bastian - hendes helbror - som vi passede en sommerferie. Man kan ikke gå i nærheden af vand uden at komme hjem med en våd hund! Så man skal ikke være så sart, hvis man har en toller.

Kinza kan ikke passes af særlig mange - faktisk har vi kun to gode steder hvor hun elsker at være og de elsker at have hende - det tager enormt langt tid før hun stoler 100% på folk - og hvis hun ikke stoler nok på folk, så adlyder hun dårligt og er besværlig. Så vi værdsætter virkelig de steder. Når Kinza først er rigtig glad for nogle, kan hun også virkelig fedte sig ind - og får lov til mere end deres egne hunde må.

Da Kinza var hvalp kunne hun overhovedet ikke tåle skæld ud - et bestemt nej var nok, når hun lavede ulykker. Hvis man skældte hende ud, blev hun utryg og turde dårligt komme hen til dig igen i lang tid. Jeg prøvede det et par gange i parken tæt på hvor vi boede, når hun tog fuglenes brød skældte jeg hende ud (rørte hende ikke!) og hun ville ikke komme hen til mig i 20 minutter efter, men løb og kiggede bange på mig. I dag kan vi godt skælde hende ud uden hun mister troen på os - men kun dem hun stoler helt på som mig og min kæreste og nogle få andre.

   

April 2008:  Kinza har haltet et par gange - og været ved kiropraktoren og dyrlægen. Kinza har patella luxation - hvilket betyder at hendes knæskaller er "løse" og kan smutte ud af deres position, hvilket gør ondt. Dyrlæge Claus Sloth, der er specialist, har undersøgt hunde og anbefaler i nuværende grad ikke operation - hvilket ellers kan være løsningen. Men han siger, at hun altid har haft det, og at det er i mild grad (grad 1-2 på begge ben), og han synes, at jeg hellere bør se tiden lidt an. Når hun har haft ondt - som hun lige har haft - bør hun få 3-6 ugers ro - men ellers syntes han at vi skulle fortsætte agility mv.

Jeg vil holde styr på hvor meget Kinza laver - samt hvad præcist - og se hvordan det går. Men umiddelbart bliver jeg nok nødt til at skrue mine ambitioner for hende på en agilitybane ned.... super ærgerligt - for hun er så god! Men måske er klasse 3 baner for svære med alle de snævre vendinger - og der findes jo ikke noget middelgear på Kinza - det er fuld skrue :)

Det gode ved Kinza er jo at hun elsker al træning - agility, lydighed, dog dancing, spor, svømning (hvis det tæller som træning) - så selv hvis agility viser sig at være for hårdt - så er der meget andet hun kan...

December 2008:  Kinza er stoppet med agilitytræningen! Jeg startede ikke agilitytræningen op igen efter at have fået konstateret dårlige knæ på Kinza. Det var en trist beslutning at tage, men hvis valget stod mellem leg med andre hunde (primært Yatzi) og agility var valget ikke så svært. Vi har fået råd og øvelser fra en finsk fysioterapeut for hunde og hun var enig i at hun ikke burde løbe agility. Men hun mente godt at hun kunne blive stærk nok til det senere. Heldigvis har jeg nogle søde venner der kan passe Kinza, så hun er blevet deltids familiehund :) Bliver passet når jeg skal ting med Yatzi hvor hun ikke kan være med. Kinza er glad og lykkelig og man kan ikke mærke på hende at hun savner noget. Hun tænder ligeså meget som altid på al træning jeg tilbyder hende og vi træner stadig lydighed i Amagerlands. Det går fint! Hun kommer også med til dog dancing arrangementer (for sjov konkurrencer) og kurser. På hendes fødselsdag d. 18., tog jeg hende med ud til agilitybanen og lod hende løbe et par løb - hold da op hun var vild! Men havde ikke glemt svære slalomindgange :) Hun fik ikke ondt - og hun kommer også med på de vilde skovture mv. igen nu efter at være blevet skånet næsten hele sommeren og efteråret. Hun får lidt ondt efter en vild tur med de andre hunde, men det går over på en aften og hun virker stadig glad.

I juni måned optrådte Kinza med lidt dog dancing i Amagerlands - til deres sommerafslutning - det var ikke så planlagt, men min skøre røde hund gjorde det godt!

               

Og her er et billede fra den uofficielle lydighedsprøve i Amagerlands i november måned, hvor Kinza prøvede krafter med LP3. Gik ikke så godt - men vi havde det sjovt - og hun klarede nogle øvelser overraskende flot.

  
Dæk mens jeg er i skjul (blev næsten hele tiden...)                      Mellem øvelserne (meget glad hund)  

Til sidst er et billede fra en skøn tur i Hedeland - december 2008.